-
Et hjem med pangfarver og popdesign
Skrevet af Louise Kamman Riising og Pia Olsen.
Se billederne i galleriet » -
× 1/10
Foto: Pernille Kaalund
Med sit job som dekoratør for den overdådige interiørbutik Girlie Hurly i København har Bibi Nørgård fundet opskriften på, hvordan hun dekorerer kulørte vinduer, der får beskueren til at falde pladask for farver. Efter samme opskrift har hun indrettet sin 100 kvadratmeter store lejlighed på Vesterbro, hvor hun bor med kæresten Rolf Sune og deres 10 måneder gamle datter, Cleo. Her deler vintage designmøbler plads med 70’er-loppefund, og hele herligheden er krydret med nips i alle regnbuens farver.
„Jeg elsker 70’er-perioden, fordi der var knald på former og farver. Designerne gjorde oprør mod ‘pænheden’ i de danske hjem. Jeg ville aldrig byde en Montana-reol eller en Arne Jacobsen-stol indenfor, fordi det efterhånden står i hvert andet hjem og er blevet standardudstyr,“ siger Bibi.
Med Bibis passion for at finde ting til hjemmet blev pladsen hurtig trang i parrets tidligere bolig, og da en hjørnelejlighed i naboejendommen blev sat til salg, øjnede Bibi straks chancen for at sætte kulør på mange flere kvadratmeter. Parret har indrettet en hyggelig lounge i køkkenet, hvor gæster kan hygge sig med en drink eller lune sig ved den væghængte biopejs, inden turen går hen til spisebordet. Køkkenet er fra Ikea, hvor de røde tæpper også er købt. Du kan selv skabe en hyggelig stemning i dit køkken med polstrede møbler og et enkelt tæppe.
Læs mere og se flere billeder fra den dejlige bolig på de næste sider -
× 2/10
Foto: Pernille Kaalund
Efter en panisk aften på Lauritz.com, hvor parret bød på flere stolesæt, endte de med pludselig at eje 16 stole af forskelligt design fra samme periode. Eames-stolene med La Fonda-stellet er købt billigt på Lauritz.com og passer flot til Ikea-bordet. Du kan selv tyvstarte foråret med blomster overalt i din bolig. -
× 3/10
Foto: Pernille Kaalund
Bibi har holdt sig til få, men effektfulde farver i soveværelset, og maleriet, der er lavet af en ven, passer perfekt ind. Sengetæppet i turkis er fra Girlie Hurly, mens natbordet er købt på Lauritz.com. Globuslampen fås lignende hos www.bosmart.dk. -
annonceLuk annonce
× 4/10
Foto: Pernille Kaalund
Loungemøblerne i køkkenet er alle købt på Lauritz.com for en slik. De orange stole og bordet fra Johansson blev købt i Sverige for sølle 537 kr., mens den brede stol i italiensk design forhandles af Kartell. Den væghængte biopejs på to meter købte Rolf Sune på Lauritz.com, mens Bibi var på weekend, og den hang i køkkenet som en overraskelse, da hun kom hjem. På www.biopejs.com kan du finde biopejse på 80 cm, der er perfekte til mindre rum.
-
× 5/10
Foto: Pernille Kaalund
En hel væg i køkkenet er dedikeret til en åben reol, og her står Bibis mange kulørte loppefund til frit skue. -
× 6/10
Foto: Pernille Kaalund
Med et lille køkken er det praktisk at få tingene lidt væk fra bordpladen, og den væghængte kryddeurteholder fra Ikea løser det problem. Du kan selv få mere plads derhjemme ved at montere kroge og knager på væggen og hæng alt op, der flyder på bordet. -
annonceLuk annonce
× 7/10
Foto: Pernille Kaalund
Junglestemningen fortsætter helt ud på badeværelset, der er beklædt med palmetapet, fra Tapet-Café. Spejlet er et loppefund, lys, skåle og håndklæde er fra Girlie Hurly. -
× 8/10
Foto: Pernille Kaalund
Bibis kærlighed til farver slår igennem i entreen, hvor den stærke, limegrønne farve fungerer som en skøn effekt. Hun har også peppet gangen op med wallstickers og masser af billeder, blandt andet af Pernille Hyldegaard, som fås i Girlie Hurly. -
× 9/10
Foto: Pernille Kaalund
En humoristisk hånd er monteret ved hoveddøren til at holde husets nøgler. Den fås hos designdelicatessen.dk, der har et stort udvalg af sjovt tilbehør til alle husets rum fra både danske og udenlandske firmaer. -
annonceLuk annonce
× 10/10
Foto: Pernille Kaalund
Den hvide lædersofa i stuen er et af parrets bedste kup. Sofaen var vurderet til 24.000 kr. på Lauritz.com, men de fik den for 5.000 kr. Sofabordet er eget design. Bibi og Rolf Sune har simpelthen sat en træplade og hjul på en arkitektmodel af Told & Skat i Aalborg. Loftlampen er fra Girlie Hurly og tæpperne fra Ikea. -
Læs også
-
Hjemme hos kunstneren Anne Bundgaard
-
Nørrebro-lejlighed med middelhavsstemning
-
Så flot bor arkitekten Anne Boysen Lorenzen
-
Drømmehuset fra muddermarken
-
Indret med tapet og farveglæde
-
Så skønt kan man indrette på 67 m2
-
Hjemme hos ting-finderen
-
Balletdanserens skønne lejlighed
-
Så lækkert kan man bo med teaktræ
-
En boheme-perle midt i Amsterdam
-